Gæsterne siger…

Overvejer du at holde jeres næste firmafest, familiefødselsdag, teambuilding eller gruppeudflugt på Bakken? Hvert år har vi hundredevis af grupper på Bakken – store som små. Her kan du læse om nogle af de oplevelser og arrangementer, som vores grupper har haft.


Bakken havde rammerne for en dejlig dag i fællesskabets tegn. Vi afholdt vores årlige firma-sommerfest på Bakken - noget som medarbejderne ser meget frem til, og som vi har stor tilslutning til. Vi havde en dejlig dag med mange typer oplevelser, som tiltalte vores blandede gruppe - vi kørte i hestevogn med picnickurve, derefter spillede vi 5-kamp, hvorefter vi så revy og spiste på Postgården - en pakkeløsning, hvor det hele forløb gnidningsfrit.

Jeanette Johnsen
SIKA DANMARK A/S

Vi holdt sommerarrangement for vores medarbejdere med et besøg i Cirkusrevyen og efterfølgende middag på Restaurant Skovly. Bakken blev valgt, da Cirkusrevyen + middag var en god kombination af at få en fælles oplevelse og efterfølgende hyggelige rammer, hvor medarbejderne kunne samles om en middag og hygge sig sammen. Samtidig var der efterfølgende mulighed for individuel adspredelse ved Bakkens forlystelser. Gennem hele forløbet havde vi en meget positiv og hjælpende dialog med salgsafdelingen vedr. muligheder og praktisk gennemførelse af vores sommerfest. Samlet var responsen på arrangementet meget positiv. Hyggelige rammer, god Cirkusrevy og en god modtagelse på Skovly, hvor maden og betjeningen også var meget positiv.

Karsten Aare Havndrup
Hospitalet Valdemar